Om Holbæk
Holbæk er en by på Nordvestsjælland ca. 60 km fra København. Med sine 28.833 indbyggere (2020) er den Nordvestsjællands største by. Byen er hovedby i Holbæk Kommune og tilhører Region Sjælland. Holbæk er vokset op omkring det tidligere Holbæk Slot, der blev grundlagt i 1236 af Valdemar Sejr, og byen fik købstadsrettigheder i 1286. Om navnet er der to teorier: Enten er det en omskrivning af ''Den hule bæk'', refererende til den bæk der i middelalderen løb gennem byen, eller også er det ''Den hellige bæk''. Vest for havnen findes udløbet af en lille bæk med navnet Hulbæk.
Læs evt. mere om Holbæk her: https://da.wikipedia.org/wiki/Holb%C3%A6k